Fortsæt til indhold
International

Kina både trygler, truer og pleaser politikere til at støtte dets politik

Både på den yderste højre- og venstrefløj i Europa tales der Beijing efter munden. Efterretningstjenester advarer om Kinas forsøg på at påvirke politikere. Uden for Europa har metoderne været drastiske.

I foråret 2024 dukkede politiet uanmeldt op i Röthenbachstrasse i Dresden, hvor Maximilian Krahs personlige assistent boede i et typisk østtysk plattenbau. I de tidlige morgentimer blev assistenten anholdt og sigtet for at have spioneret for Kina.

Den kinesiske forbindelse, som ubesværet bevægede sig i parlamentets gange i Bruxelles og Strasbourg, var hverken Krahs eller Alternativ für Deutschlands (AfD) eneste flirt med styret i Beijing.