Første møde ansigt til ansigt mellem Donald Trump og Kamala Harris
Donald Trump og Kamala Harris skal blot en tur i arkiverne for at forvisse sig om, at en tv-debat kan ændre et præsidentvalg. Natten til onsdag er det deres tur.
Så er det tid til showtime og showdown i den amerikanske valgkamp.
Donald Trump og Kamala Harris tørner natten til onsdag dansk tid sammen i deres måske eneste tv-debat før valget den 5. november.
Efter Joe Bidens katastrofale præstation mod Trump i en tv-debat den 27. juni ved begge rivaler, at et enkelt skæbnesvangert øjeblik kan afgøre præsidentvalget.