Flere medier: Rusland ville dræbe topchef for Tysklands store våbenfabrik

Tidligere i år opdagede den amerikanske efterretningstjeneste, at den russiske regering planlagde at dræbe topchefen i Rheinmetall i Tyskland, en af Europas største våbenfabrikker. Det rapporterer tv-stationen CNN, der citerer anonyme amerikanske og vestlige efterretnings- og regeringskilder for oplysningen.

NBC News og New York Times har siden skrevet samme historie med to selvstændige anonyme kilder.

Der var også planer fra russisk side om at dræbe andre topchefer i Europa, som støtter Ukraine i landets forsvarskrig mod Rusland, lyder det i historien, hvor der ikke fremlægges konkrete beviser.

Ifølge CNN advarede USA Tyskland om planerne om at myrde Rheinmetalls chef, Armin Papperger. Et muligt attentat mod ham beskrives som det mest fremskredne plot. Den tyske efterretningstjeneste har efterfølgende været i stand til at afværge attentatplanerne og beskytte ham. En højt placeret embedsmand i Tyskland bekræfter til CNN, at man blev advaret af USA.

Rheinmetall producerer blandt andet artilleriammunition og flere våbensystemer, som indgår i den ukrainske hær. Producenten har også indgået aftale om at oprette produktion i selve Ukraine.

»Store leverancer af militært materiel og omfattende logistisk støtte gør Rheinmetall til Ukraines vigtigste partner i forsvarsindustrien i kampen mod russisk aggression,« lyder virksomhedens egen beskrivelse af båndet mellem parterne.

Der har gennem længere tid været mistanke om, at Rusland via stedfortræder står bag flere sabotageaktioner i Europa blandt andet gennem ildspåsættelser. Polens premierminister, Donald Tusk, mener for eksempel, at en brand i Ikea i Litauen kan være et sådant tilfælde.

Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, har reageret på de nye oplysninger.

»I lyset af de nyeste meldinger om Rheinmetall er det det samme, som vi har kommunikeret mere og mere tydeligt de seneste måneder. Rusland fører en hybrid aggressionskrig. Med sabotage, med cyberangreb og ved at lamme gps, så fly ved Østersøen ikke længere kan lande i nabolande. Vi har set, at der har været angreb på folk på europæisk jord. Vi har set, at der har været angreb på fabrikker. Og det understreger endnu en gang, at vi som europæere må beskytte os det bedste, vi kan, og ikke være naive,« siger hun til AFP.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skriver i en trusselsvurdering for Danmarks vedkommende, at »Rusland har kapacitet til at gennemføre sabotageaktioner mod kritisk infrastruktur i vestlige lande, herunder trafikknudepunkter, energiinfrastruktur og tele- og it-infrastruktur«.

Mette Frederiksen (S) blev i halen af denne uges Nato-topmøde også spurgt ind til mulige sabotagetrusler mod Danmark eller sågar attentatplaner som i historien om Rheinmetall-chefen. Spørgsmålene tog specifikt afsæt i, at Danmark inden for meget kort tid ventes at overlevere F-16-fly til Ukraine.

Er du bange for, at vi i Danmark kan blive udsat for den type angreb, når vi giver lov til, at de donerede danske kampfly opererer i Rusland?

»Nej, det er jeg ikke. Og det er forkert præmis, du stiller spørgsmålet på. For det er Rusland, der er den aggressive og angribende part. Vi forsvarer Ukraine, og med det forsvarer vi os selv og det transatlantiske samarbejde. Hvis det er rigtigt, at man nu arbejder med mordtrusler, så er det fuldstændigt uacceptabelt. Vi bliver nødt til at se alt det, der foregår nu i Europa, som ikke-uafhængige episoder,« svarede Mette Frederiksen og fortsatte:

»Hvad enten det er at bruge migration, som vi har set ved den finske grænse. Om det er cyberangreb eller misinformation, om det er hybride angreb på forskellig vis, måske også påsatte brande, så er det en del af moderne krigsførelse. Derfor bliver vi nødt til at se det som det, det er: nemlig angreb på os alle sammen.«