Analyse: Nu lægges den store toppost-kabale, hvor Mette Frederiksen er endt som en mulig outsider i stedet for favorit
Selv om statsminister Mette Frederiksen (S) i slutspurten er kørt ud på et sidespor i kampen om de magtfulde topposter i EU, er intet helt afgjort på forhånd. Uforudsigelige ting kan hænde, når EU’s stats- og regeringschefer mandag samles i Bruxelles til en indledende armlægning om unionens tre vigtigste jobs.
For fem år siden krævede det tre topmøder og et dramatisk forhandlingsforløb, før den hvide røg steg op over topmødebygningen i Bruxelles.
To døgns maratonforhandlinger skulle der til på det afsluttende topmøde, inden det den 2. juli 2019 lykkedes for EU’s stats- og regeringschefer at tilsidesætte dybe splittelser og enes om, hvem der skulle stå i spidsen for Den Europæiske Union.
Det har historisk set aldrig været let, når de europæiske lande i en svær balance mellem køn, geografi og politisk tilhørsforhold skal sætte lederholdet. Men meget tyder på, at fordelingen af de magtfulde topposter denne gang kan komme til at gå overraskende hurtigt og mere smertefrit.