»Hej, jeg har dine nøgenbilleder og alt, hvad der er nødvendigt for at ødelægge dit liv«
I en usædvanlig sag har Secret Service i USA fældet en 33-årig nigerianer, som afpressede teenagedrenge og unge mænd.
»Hej, jeg har dine nøgenbilleder og alt, hvad der er nødvendigt for at ødelægge dit liv. Jeg har taget skærmbilleder af alle dine følgere og tags og dem, der kommenterer på dine indlæg. Jeg kan sende disse nøgenbilleder til alle i din by, indtil de går viralt, og sende dem til alle kvinder på din liste og din familie, hvis du ikke samarbejder … Alt, hvad du skal gøre, er at samarbejde med mig, og jeg vil ikke afsløre dig. Hvis du blokerer mig, vil jeg ødelægge dit liv.«