Fortsæt til indhold
International

Prins "Yo-ahh-cheem" taler nu ud i amerikansk avis: »Vi er kommet videre«

I et nyt interview med en amerikansk avis går prins Joachim og prinsesse Marie blandt andet i detaljer omkring deres forhold til dronning Margrethe. Avisen vejleder også i at udtale Joachims navn.

Mens alle øjne nu for alvor er rettet mod hans storebror, Frederik, der i januar blev udråbt til konge af Danmark, nyder prins Joachim en noget nær undseelig tilværelse i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Det er i hvert fald indtrykket, som prinsen og hans kone, prinsesse Marie, giver i et spritnyt interview med den amerikanske avis Washington Post.

Men ganske opsigtsvækkende skorter det kongelige par ikke på detaljerne, når det gælder familiedramaet i kongehuset og forholdet til dronning Margrethe.