Fortsæt til indhold
International

USA og Storbritannien anklager Kina for storstilede hackerangreb: Nu kommenterer dansk efterretningstjeneste

USA og Storbritannien anklager en kinesisk hackergruppe for i årevis at have stået bag omfattende cyberspionage og hacking mod vestlige mål. Landene truer med sanktioner og sigtelser. Nu kommenterer FE sagen.

Skulder ved skulder anklager USA og Storbritannien Kina for at stå bag omfattende cyberspionage mod millioner af amerikanske og britiske politikere, journalister, akademikere og ganske almindelige borgere.

De vestlige lande truer med sanktioner og sigtelser mod de kinesere, der mistænkes for at stå bag den årelange hackeroffensiv, som skulle have en direkte forbindelse til den kinesiske stat.

Over for Jyllands-Posten kommenterer Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) nu USA og Storbritanniens opsigtsvækkende anklager.