Fortsæt til indhold
International

Først var den forsinket. Nu skal Danmark begynde helt forfra på arktisk strategi

Grønland vil længere frem på banen i Arktis. Ny udenrigspolitisk strategi opererer med, at Grønland bliver selvstændigt. Efter tre års forsinkelse skal rigsfællesskabet nu finde fodslag for et område, som får stigende strategisk interesse.

Tre år efter at Danmark lagde sin arktiske strategi på is, har Grønland spillet ud med en længe ventet strategi på det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område.

Det betyder, at arbejdet med en fælles politik, der var så godt som færdigt, da grønlænderne gik til valg i utide, kan genoptages. Men ifølge Jyllands-Postens oplysninger er der ikke meget at hente i det papir, som har samlet støv i Udenrigsministeriet siden slutningen af 2020, da en styregruppe med repræsentanter fra alle dele af rigsfællesskabet var ved at lægge sidste hånd på den arktiske strategi, der skulle afløse den gamle, som udløb med 2020.