Trump udbreder vild konspiration og får kritik
Donald Trump udbreder på sit sociale medie en konspiration og møder skarp kritik fra Nikki Haley – hans eneste tilbageværende modstander i kampen om at blive Republikanernes præsidentkandidat.
Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyjs død i en sibirisk fangekoloni er nu blevet en del af den amerikanske præsidentvalgkamp.
Præsident Joe Biden er »forarget« og giver Vladimir Putin skylden for Navalnyjs død. Donald Trump går derimod i en helt anden retning.