Truslen fra Rusland: Det er noget andet end en ny verdenskrig, man skal frygte, siger militæranalytiker

Truslen fra Rusland er alvorlig.

Sådan lyder det i disse dage fra vestlige politikere og Nato-generaler.

Men hvad er det, at Rusland kan finde på at gøre? Det har den danske militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet et bud på.

Han laver jævnligt engelsksprogede analyser på YouTube, hvor han udlægger den sikkerhedspolitiske situation, og den seneste bærer titlen ”Nato-Russia war: Can it really happen?”

Den har indtil videre fået knap 290.000 afspilninger.

Jyllands-Posten har bedt Anders Puck Nielsen forklare og uddybe sine pointer fra videoen.

Han indleder med at slå fast, at man ikke umiddelbart skal frygte en krig i fuld skala imellem Nato og Rusland i den nærmeste fremtid.

Det er nemlig noget helt andet, som Rusland kunne finde på at gøre inden for en overskuelig årrække, lyder vurderingen.

»Jeg synes, at folk har en tendens til at tænke det som, at det er det samlede Nato mod det samlede Rusland. Når man ser det på den måde, kan det godt virke alarmistisk og urealistisk, fordi rent militært er Nato meget stærkere samlet set, så det vil ikke give mening for Rusland,« siger Anders Puck Nielsen.

Et andet formål

Han påpeger, at Rusland kunne have et andet mål med et angreb på et Nato-land end at erobre nye landområder og udvide territoriet, som umiddelbart er formålet med krigen i Ukraine.

»Jeg tror, at når russerne sidder og kigger på Nato lige i øjeblikket, ser de et svagt Nato, hvor sammenhængskraften er skrøbelig. Og hvis man sætter det på spidsen, kan det godt være, at Rusland vurderer, at et begrænset angreb på et Nato-land er det, der skal til for at få Nato til at kollapse,« siger Anders Puck Nielsen.

USA er det svage led

Han vurderer, at selv et mindre angreb fra Rusland vil være nok til at teste, hvor stærk sammenhængskraften i Nato er i praksis.

»Lige nu er det, set med europæiske øjne, amerikanerne, der er det svage led rent politisk, Det er usikkert, hvor langt amerikanerne egentlig vil gå for deres europæiske allierede. Og samtidig er det USA, der har det meste af den militære muskelmasse i Nato. Min pointe i det her er, at jeg kan sagtens se for mig en form for aggression fra Rusland direkte imod Nato med det formål at prøve at se, om man kan udfordre sammenhængskraften og måske få Nato til at kollapse,« siger Anders Puck Nielsen.

Et medlemskab af Nato indebærer, ifølge artikel 5, at et angreb på én allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede. Det omtales ofte som musketereden.

»Hvis man tager Danmark, er der ikke en stor risiko for, at russerne kommer og vil forsøge at invadere os. Men det er jo ikke det, der skal til for, at vi kommer i krig med Rusland. Det kræver blot, at et hvilket som helst Nato-land kommer i krig med Rusland, fordi så skal vi så også stille op for det land.«

Hvis Rusland iværksætter et angreb på et Nato-land, vil det udfordre musketereden. Han påpeger, at mange i Danmark ser Nato som et militært sikkerhedsnet, men at der er en tendens til at glemme forpligtelsen.

»Men vil Danmark være klar til i sidste ende at ofre vores forsvar for nogle af de andre? Det er jo det svære valg, som russerne måske godt kan tvinge os ud i at skulle tage stilling til. Det vil i den konkrete situation kræve en politisk beslutning at sende danske soldater. Og hvis amerikanerne ikke har tænkt sig at være med, vil vi så stille op alligevel og klare det i stedet for amerikanerne?«

Det nordlige Finland

Han har også et bud på, hvor Rusland rent geografisk kunne finde på at teste, hvor stærk Nato i virkeligheden er, når det kommer til stykket.

»Det er bare et eksempel, men jeg peger på det nordlige Finland, fordi det ud fra et russisk perspektiv kunne være et sted, hvor det er overkommeligt at håndtere eskalationen. Det vil også være et sted, hvor Natos sammenhængskraft virkelig vil blive sat på spidsen. Vil Nato-landene være villige til at risikere tredje verdenskrig for at tilbageerobre et par hundrede forholdsvis øde kvadratkilometer af Lapland?« siger Anders Puck Nielsen.

Han påpeger, at der er andre lande end Finland, hvor Rusland kan angribe. Men han ser det nordlige Finland som et godt bud, fordi det er øde og geografisk er langt væk fra de øvrige Nato-allierede samt amerikanske udstationerede tropper. Ved en begrænset aggression i et øde område kan Rusland trykteste Nato. Hvis medlemslandene ikke stiller op med soldater og militært udstyr, vil det betyde, at Nato i praksis vil kollapse.

»Dybest set fungerer Nato jo kun, hvis det er sådan, at alle landene er villige til at gå hele vejen, selvom det kun drejer sig om en enkelt centimeter. Hvis vi ikke er villige til at risikere en atomkrig over et par hundrede kvadratkilometer af Lapland, vil det jo for alvor udfordre Nato. Måske kan det i sidste ende føre til, at alliancen går i opløsning, hvis et land som Finland lige pludselig står alene med sådan en krig. Især hvis det er USA, som ikke stiller op,« siger Anders Puck Nielsen.

Formålet med et begrænset angreb fra Rusland vil derfor ikke være et ønske om en verdenskrig, snarere det modsatte, lyder vurderingen.

Et helt andet billede

»Dybest set handler det ikke om, at russerne har tænkt sig, at de skal ud at slås med hele Nato. Tværtimod handler det om, at de har tænkt sig at prøve at overbevise nogle af de store lande i Nato om at lade være med at slå,« siger Anders Puck Nielsen.

Og hvis først musketereden er væk, og hvert land står alene, vil den sikkerhedspolitiske situation i Europa se helt anderledes ud.

»Det øjeblik, hvor der ikke længere er et samlet Nato over for Rusland, så giver det et helt, helt andet billede for de enkelte lande,« siger Anders Puck Nielsen.

Forstå de mest interessante aktuelle dagsordener i nyhedspodcasten ”Hvis du vil vide mere”. Følg med her alle hverdage fra kl. 04.30 eller i playlisten herunder.