Så kommer afgørelsens time – og det ser ikke godt ud for Nikki Haley
Analyse: Kun få timer før primærvalget i New Hampshire går målingerne den forkerte vej for Nikki Haley. Men kan hun alligevel levere miraklet?
MANCHESTER, NEW HAMPSHIRE
Lad os være ærlige og sige det, som det er.
På dagen, hvor republikanerne afgør, hvem der skal være deres kandidat til præsidentvalget i 2024, er en temmelig dramatisk tendens begyndt at manifestere sig mere og mere tydeligt i ræset mellem Donald Trump og hans hovedmodstander ved primærvalget, USA’s tidligere FN-ambassadør Nikki Haley.