USA og Storbritanniens bombardementer af houthi-mål kan få utilsigtede konsekvenser
Bombardementerne sker som reaktion på houthiernes gentagne drone- og missilangreb mod skibe i Det Røde Hav. Danmark har skrevet under på en støtteerklæring.
Eksplosioner kunne sent torsdag høres flere steder i Yemen, da USA og Storbritannien gennemførte luftangreb mod flere mål kontrolleret af de iransk-støttede houthier.
Det skete for at standse oprørsgruppens gentagne missil- og droneangreb mod den kommercielle skibstrafik i Det Røde Hav, der er en af verdens mest travle sejlruter.
Det er en udvidelse af krigen i Mellemøsten, som USA’s præsident, Joe Biden, havde håbet at undgå, men kommer, efter at houtierne i sidste uge ignorerede et ultimatum fra 14 lande, herunder fra Danmark, om at stoppe.
Biden kaldte natten til fredag dansk tid den begrænsede militære aktion »et klart budskab fra USA og dets partnere om, at vi ikke vil tolerere angreb mod vores personel eller tillade, at fjendtlige aktører kan bringe den frie navigationsret i fare på en af verdens vigtigste kommercielle sejlruter«.
Han advarede i en erklæring også om, at »jeg vil ikke tøve med at træffe yderligere foranstaltninger for at beskytte vores folk og den frie strøm af international handel«.
Den britiske premierminister, Rishi Sunak, som bare timer inden angrebet gav grønt lys for missionen, sagde, at Storbritannien ikke kunne tillade, at den nuværende situation fortsatte og derfor gennemførte en »begrænset, nødvendig og forholdsmæssig« aktion i selvforsvar.
Danmark overvejede at gå med
»Trods gentagne advarsler fra det internationale samfund er houthierne fortsat med at gennemføre angreb i Det Røde hav, herunder mod britiske og amerikanske krigsskibe i denne uge,« sagde han.