Nikki Haley virker sikker i sin sag – men kan hun stå distancen?
Republikanere strømmede til valgmøde med Nikki Haley torsdag i Iowa. Flere af tilhørerne var ekstremt begejstrede.
ANKENY, IOWA
En ting var helt sikkert i denne uge, da USA’s tidligere FN-ambassadør og nuværende republikanske præsidentkandidat til primærvalget Nikki Haley torsdag besøgte den lille by Ankeny uden for Des Moines i Iowa: Folk var begejstrede.
Så meget at taget nærmest var ved at lette i den store sal i byen, da hun kom ind. Ledsaget af hårdtpumpet popmusik trådte hun op på scenen iført mørk jakke og mørke bukser.
Derefter sagde hun det om USA’s tidligere præsident Donald Trump, som hun i de seneste uger er blevet ekstremt berømt på at sige: