Indiens stærke mand lover opgør med kastesystemet, men er det valgflæsk?
Ifølge Narendra Modis modstandere er løftet blot et smart træk i en kynisk valgstrategi.
CHENNAI, INDIEN
»Søges. Passende mand søges til 160 cm høj, lyshudet, slank og smuk 36-årig hindu pige, høj kaste.«
»Passende match for 30-årig mand, juridisk leder i et multinationalt firma. Kun svar fra personer fra brahmin-kasten modtages.«
Henvisningen til kaste er uomgængelige, når forældrene til unge indiske kvinder og mænd indrykker ægteskabsannoncer i avisen The Hindu.
For mange vil det være uhørt at gifte et barn væk under dets kaste.
Derfor vakte det opsigt, da Indiens premierminister, Narendra Modi, sidste år i en stor tale opfordrede til at afskaffe kastesystemet.
Var det ærligt ment eller blot et politisk træk før næste parlamentsvalg?