Indiens stærke leder beskyldes for at splitte sit kæmpestore land
Indiens højrenationalistiske premierminister beskyldes for at favorisere hinduerne i verdens mest folkerige land ved at angribe pressen og mindretallet af muslimer.
New Delhi
Verdens største demokrati knager i fugerne.
Indien er ikke kun kontrasternes farverige land, hvor alle spiser stærk karry, kører som galninge og smiler forførende.
Sammenstød mellem religiøse grupper sker stadig hyppigere, og muslimer er blevet lynchet af selvtægtsgrupper på den blotte mistanke om at transportere oksekød.
Journalister klager over, at det er risikabelt at kritisere regeringen. Én beretter, at det kan give problemer at skrive noget så uskyldigt som ros til Pakistan, Indiens ærkerival, for at spille godt i en cricketkamp.