En rigtig god nyhed for Ukraine kan udløse hårde slagsmål i EU
Ukraine får onsdag udleveret en skæbnesvanger ”karakterbog”, som kan bringe det krigshærgede land tættere på den store EU-drøm. Til gengæld kan det blive svært at få de europæiske vælgeres opbakning til en ny stor udvidelse, advarer Margrethe Vestager.
Mens Ukraine fortsætter den over 20 måneder lange forsvarskamp mod de russiske besættelsesstyrker, kan en vigtig begivenhed onsdag måske tænde et lille lys af håb og fremtidig tryghed hos befolkningen i det krigshærgede land.