Fortsæt til indhold
International

Efterspil om FE-sag kan få følger for dansk samarbejde med efterretningstjenester

Det er ikke selve sagen, men håndteringen af den og udfaldet af den politiske kamp, som nu udspilles, der for alvor kan afgøre, om andre landes efterretningstjenester har tillid til Danmark, lyder det fra kendere af efterretningsvirksomhed.

Efterspillet efter FE-sagen kan blive mere skadeligt for Danmarks samarbejde med andre efterretningstjenester end selve sagen. Flere kilder, som Jyllands-Posten har talt med, peger på, at udfaldet af den kamp, der nu foregår om åbenhed over for lukkethed og om en evt. lovændring, kan blive afgørende for, om andre landes efterretningstjenester har tillid til Danmark.

»Vi står et sted, hvor meget står på spil også om det fremtidige samarbejde,« siger Flemming Splidsboel Hansen, som selv har en fortid i Forsvarets Efterretningstjeneste og nu forsker i efterretningsvirksomhed hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).