Fortsæt til indhold
International

"Den kurdiske ræv" er blevet hevet ud af sit skjul og anholdt for dokumentfalsk i Iran

Ved en tilfældig trafikkontrol i Iran skal den svenske gangsterboss Rawa Majid efter sigende være blevet snuppet og tilbageholdt.

Sveriges bandekonflikt tager nu en uventet drejning efter en anholdelse i Iran fredag.

Den 37-årige Rawa Majid – der bliver kaldet ”den kurdiske ræv” – har i årevis været dukkefører og leder af den svenske bande Foxtrot. Men gruppen er efter uenigheder i topledelsen blevet splittet i to, og fløjene har siden bekriget hinanden.

Ifølge den svenske statsminister kan tilbageholdelsen af ræven få »stor betydning«.