Fortsæt til indhold
International

Mens Italien kæmper mod en chokbølge af migranter, lover EU hurtig hjælp

Under en kontroversiel hasterejse til Italien har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagt 10 tiltag mod en voksende bølge af migranter, som i disse døgn presser et splittet EU på flere fronter.

Bruxelles

Mens hundredvis af små, skrøbelige både med desperate migranter fra Afrika fortsat ankommer i en tilsyneladende ustoppelig strøm til den lille italienske ø, Lampedusa, varsler EU-Kommissionen en række indgreb, som skal hjælpe Italien og samtidig forhindre, at den voksende krise løber løbsk i Europa.