Trump overgav sig på historisk vis til politiet i Georgia
USA’s tidligere præsident Donald Trump overgav sig natten til fredag dansk tid som ventet til myndighederne i Georgia.
WASHINGTON
I en stor karavane af sorte SUV’er med tonede ruder ankom USA’s tidligere præsident Donald Trump natten til fredag dansk tid til det berygtede Rice Street Jail-fængsel i Atlanta, hvor han blev formelt anholdt for i 13 tilfælde at have overtrådt loven i den amerikanske sydstat Georgia.
Optrinnet blev live-transmitteret på amerikansk tv og de sociale medier, og her fik tilskuerne det, de kom efter.