Eksperter analyserer flystyrtet: Videoerne fortæller os en hel del
Både flyets højde, fald og vragdele rummer spor om, hvad der fik Wagner-bossen Jevgenij Prigozjins luksusjet til at styrte ned.
Det er fortsat uvist, hvad der fik Wagner-bossen Jevgenij Prigozjins privatfly til at styrte ned.
Men øjenvidne-videoer og data fra flyets sporingssystemer giver en række bemærkelsesværdige oplysninger om, hvad der skete, da luksusjetten med 10 personer om bord pludselig faldt næsten lodret ned fra himlen og blev forvandlet til en brændende skrotbunke på en mark nordvest for Moskva.