Efter al-Qaeda-trussel: Briter i Danmark og Sverige advares om »sandsynligt« forsøg på terrorangreb

ISTANBUL

Storbritannien advarede allerede tidligere på ugen borgere, der rejser i Sverige mod »en stor sandsynlighed« for et terrorangreb.

Nu skriver briterne i opdateret rejsevejledning det samme for Danmark.

»Terrorister vil sandsynligvis forsøge at udføre

et angreb i Danmark. Angreb kan være vilkårlige, herunder på steder, der besøges af udlændinge,« lyder det på det britiske udenrigsministeriums hjemmeside

Det sker efter den opsigtsvækkende opfordring i weekenden fra den islamistiske terrororganisation al-Qaeda til at angribe svenske og danske mål som hævn for koranafbrændingerne.

Det er uklart, om briternes advarsel skyldes nye oplysninger. Men USA advarer i sine rejsevejledninger også om risiko for angreb i begge lande og opfordrer amerikanere til at udvise »øget årvågenhed« i Sverige, såvel som i Danmark.

Bekymrede svenskere

Mens danskerne længe har levet med en høj risiko for terror, er det nyt for svenskerne, og det har gjort mange bekymrede, fortæller Magnus Ranstorp, forskningschef ved den svenske Forsvarshögskolan i Stockholm.

Det har fået ilt af det svenske sikkerhedspoliti, Säpos, beslutning torsdag om at hæve trusselsniveauet til 4 på en skala, hvor 5 er det højeste. Det er det samme niveau, som trusselsbilledet har været på i Danmark i flere år.

Samtidig har Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, afsløret, at planlagte terrorhandlinger i Sverige er blevet afværget. Han er ikke kommet med detaljer, så det er uklart, hvem der stod bag planerne, og om de er direkte relateret til koranafbrændingerne.

Al-Qaeda henviser i sin erklæring til attentatet i 2015 mod det franske satiremagasin Charlie Hebdo, hvor 12 blev dræbt, og fastslår, at »Europa har endnu ikke til fulde forstået vores budskab«.

Det har udløst stor debat blandt svenskerne om sikkerhed i dagligdagen. Forældre spørger, om det er en risiko at sende deres børn koncerter. Pendlere spørger, om de kan fortsætte med at bruge de offentlige transportmidler. Rejsende vil vide, om de skal holde op med at sige, at de kommer fra Sverige, når de er i udlandet, fortæller Magnus Ranstorp.

»Det er spørgsmål, der dukker op, fordi vi ikke har været i situationen før, og folk kan ikke få det til at stemme, at der er en øget terrortrussel, og at de bliver opfordret til at leve som før,« siger Ranstorp i en henvisning til Säpos anbefaling om, at folk skal fortsætte dagligdagen, som de plejer.

Ifølge tv-stationen SVT har svenske og tyske myndigheder allerede to gange i år stukket en kæp i hjulet for terrorhandlinger, hvor planerne var motiveret af koranafbrændingerne.

Ville angribe en kirke

I april blev fem mænd i Eskilstuna, Linköping og Strängnäs anholdt under en morgenrazzia. Fire af dem vurderedes at have forbindelser til voldelig ekstremisme og blev tilbageholdt under mistanke for at planlægge terror. De er siden blevet løsladt, men er stadig under efterforskning.

Ligeledes i foråret blev to brødre anholdt i Tyskland under mistanke for at planlægge et angreb mod en svensk kirke. De tyske myndigheder kom angiveligt på sporet af dem pga. kemikalier, som de to mænd havde købt på EBay – tilsyneladende med henblik på at fremstille en bombe.

Der har også været en række angreb mod svenske repræsentationer i udlandet.

Den 19. juli stormede en vred pøbel den svenske ambassade i den irakiske hovedstad, Bagdad. Den 9. august var der et angrebsforsøg mod den svenske ambassade i Libanon. Og i januar blev 15 personer anholdt i Tyrkiet for terrorplaner, hvor det svenske konsulat i Istanbul muligvis var et mål.–

I Sverige diskuterer regeringen ligesom i Danmark, hvordan den kan ændre lovgivningen for at stoppe nye koranafbrændinger.

Imens er der nogle svenskere, der har taget sagen i egen hånd. Fredag stormede en kvinde bevæbnet med en brandslukker frem mod en demonstrant foran den iranske ambassade i Stockholm for at stoppe endnu en koranafbrænding, rapporterede avisen Aftonbladet.