Fortsæt til indhold
International

Domstol: Sunaks plan om at sende immigranter til Rwanda ulovlig

En britisk domstol spændte torsdag ben for planen om at betale Rwanda for at løse problemet med uønskede migranter. Men afgørelsen er ikke endelig.

Paris

Som i en overfyldt gummibåd på Den Engelske Kanal sivede luften torsdag ud af den britiske regerings mest omstridte projekt i kampen mod illegale indvandrere.

Med to dommerstemmer mod en besluttede appeldomstolen i London, at premierminister Rishi Sunaks ambitiøse og kritiserede ide om at sende migranter til Rwanda på en enkeltbillet, er i strid med loven.

Afgørelsen forsinker planen, men betyder ikke nødvendigvis, at hele projektet nu er kuldsejlet for evigt.

Det vil koste små halvanden mio. kr. pr. migrant, der tvangsfjernes til Rwanda.