Fortsæt til indhold
International

FN-rapport: Al-Qaeda samler kræfter og gør klar til nye angreb

Taliban holder hånden over terrorgruppen al-Qaeda, som etablerer træningslejre, rekrutterer terrorister og planlægger angreb. Det står i en ny FN-rapport, som vækker minder om terrorgruppens blodige velmagtsdage.

I årevis var gruppens navn noget nær synonymt med gru, terror og blodudgydelser.

Siden led den tilbageslag under den amerikansk ledede krig mod terror, hvor flere af dens ledende figurer enten blev pågrebet eller kom voldeligt af dage.

Men nu samler al-Qaeda atter kræfter, træner terrorister og gør klar til at kunne udføre nye angreb.