- For abonnenter
Ny aftale skal holde Ukraines milliardeksport kørende
Trods intern ballade i Østeuropa ønsker EU med fjernede toldbarrierer at fastholde ukrainsk rekordeksport. Det gavner os selv, lyder det.
BRUXELLES
Toldmuren imellem Ukraine og det altafgørende europæiske marked forbliver nede i endnu et år. Det besluttede EU’s 27 medlemslande på et møde i Bruxelles torsdag.
Ved at fjerne hindringer for eksporten til unionen bidrager aftalen til at holde gang i det krigshærgede lands industri. I sidste ende giver det vigtige skatteindtægter for Ukraine.
»Mere handel mellem EU og Ukraine betyder, at behovet for udenlandsk bistand bliver mindre vigtigt, så det her er en win-win for alle parter,« siger Johan Forssell, den svenske minister for udenrigshandel, der ledte mødet.