Erdogan giver grønt lys til at få Finland med i Nato

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, giver grønt lys til at få Finland med i Nato.

Artiklens øverste billede
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, mødtes fredag med den finske præsident Sauli Niinisto i Ankara. Foto: Murat Cetinmuhurdar/PPO/Ritzau Scanpix

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har givet grønt lys til at få Finland med i den vestlige forsvarsalliance Nato.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten siger på et pressemøde fredag, at der sættes gang i processen med at få godkendt den finske ansøgning.

Han håber, at det kan falde på plads, inden Tyrkiet afholder præsident- og parlamentsvalg om cirka to måneder - den 14. maj.

Erdogan har fredag haft besøg af Finlands præsident, Sauli Niinistö, i Tyrkiets hovedstad, Ankara. De to har fredag holdt et fælles pressemøde.

- Det her er helt sikkert rigtig vigtigt for Finland, siger Niinistö.

Finland og Sverige ansøgte i maj sidste år om at blive en del af Nato. Årsagen var særligt den igangværende krig i Ukraine.

Ungarn og Tyrkiet er de eneste af de 30 Nato-lande, der mangler at ratificere aftalen om Sverige og Finland som nye Nato-medlemmer.

Tyrkiet har fortsat ikke givet grønt lys til at optage Sverige i Nato.

Tyrkiet mener blandt andet, at Sverige ikke gør nok for at slå ned på tilhængere af det kurdiske arbejderparti PKK.

Derfor afhænger Tyrkiets svar til Sverige af, om svenskerne opfylder en række krav, som Tyrkiet har stillet. Det siger Erdogan fredag.

Tyrkiet vil blandt andet have udleveret 120 personer fra Sverige.

Selv om Finlands præsident fredag har udtrykt glæde over den tyrkiske udmelding, understreger han, at også Sverige bør optages.

- Finlands optagelse er ikke fuldendt uden Sverige, siger Sauli Niinistö.

Nato spiller en central rolle i forbindelse med krigen i Ukraine.

Rusland har blandt andet krævet, at Nato garanterer, at Ukraine ikke bliver optaget i forsvarsalliancen. Det krav har Nato nægtet at imødekomme.

Ifølge russerne vil det true deres sikkerhed, hvis Ukraine tilslutter sig Nato.

Mange Nato-lande har støttet Ukraine med militært udstyr, efter at landet er blevet invaderet af Rusland.

Der er dog ikke blevet sendt Nato-soldater ind i Ukraine, fordi Ukraine ikke er en del af forsvarsalliancen.

Danmark, Island og Norge er blandt Natos 30 medlemslande.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.