Fortsæt til indhold
International

Den værste tørke i 40 år kan få sultkatastrofe til eskalere og koste tusindvis af menneskeliv

En sultkatastrofe i det østlige Afrika er ved at løbe løbsk, og det internationale samfund er – trods talrige advarsler – ved at gentage en graverende fejl, som i 2011 kostede mere end en kvart million mennesker livet – alene i Somalia.

Millioner af mennesker styrer direkte mod en humanitær katastrofe, som verdens lande ellers for over et årti siden lovede hinanden aldrig nogen sinde måtte gentage sig.

En historisk langvarig tørke på Afrikas Horn har sammen med krigen i Ukraine og en stribe andre alvorlige kriser på kloden skabt »en perfekt storm«, som betyder, at titusindvis af mennesker kan miste livet, hvis ikke de får akut nødhjælp udefra.