• Opdateret 07/02/2023 kl. 13:47

Erdogan erklærer nødtilstand og åbner hoteller i turistby

10 tyrkiske byer, der er påvirket af mandagens jordskælv, vil være i undtagelsestilstand de kommende måneder.

Artiklens øverste billede
Foto: Adem ALTAN / AFP

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tirsdag erklæret tre måneders undtagelsestilstand i ti tyrkiske byer.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det drejer sig om ti sydlige byer, der alle er blevet ramt af mandagens voldsomme jordskælv. Jordskælvet har indtil videre kostet 3549 personer livet i Tyrkiet, oplyser Erdogan tirsdag eftermiddag.

Præsidenten oplyser desuden, at Tyrkiet planlægger at åbne en række hoteller i turistbyen Antalya. De skal huse personer, der nu står uden hjem.

Undtagelsestilstand indføres typisk i forbindelse med konflikter eller naturkatastrofer. Det er en midlertidig tilstand, hvor regeringen ophæver normale retlige procedurer for at kunne handle mere effektivt.

- Vi har besluttet os for at erklære undtagelsestilstand for at sikre, at vores redningsarbejde kan gennemføres hurtigt, siger Erdogan.

Ifølge AFP er den tyrkiske regering på sociale medier allerede kommet under pres på grund af dens - ifølge nogle - langsomme ageren.

Erdogan har oplyst, at den tyrkiske regering vil sende 50.000 redningsarbejdere til de ramte områder og bidrage med 100 milliarder lira - svarende til 36,7 milliarder kroner - i økonomisk støtte.

Præsidenten siger desuden, at 70 lande har tilbudt deres hjælp.

Mandagens jordskælv fandt sted mellem de tyrkiske byer Gaziantep og Osmaniye - cirka 50 kilometer fra den syriske grænse. 

Også Syrien er hårdt ramt af jordskælvet. Her er mindst 1602 personer døde. Dermed har mindst 5151 mistet livet i de to lande.

Mandagens jordskælv havde en beregnet størrelse på 7,8 og var et af de kraftigste, som har ramt området i mindst et århundrede.

Tyrkiet blev i 1939 også ramt af et voldsomt jordskælv med en styrke på 7,8. Det ramte ved byen Erzincan, og cirka 32.700 mennesker omkom.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.