Fortsæt til indhold
International

Tyrkiske meldinger indikerer, at en nordisk Nato-udvidelse tidligst sker til sommer

Regeringen i Ankara fortsætter med at blokere for Sveriges og Finlands optagelse i Nato, og nu har vrede over en hængt Erdogan-dukke skabt en ny kurre på tråden.

ISTANBUL

Seks måneder efter at Tyrkiet som det sidste Nato-land endelig gav grønt lys for at indlede Sverige og Finlands ansøgningsproces om medlemskab i forsvarsalliancen, står den nordiske udvidelse stadig bomstille.

Trods flere møder for at kunne leve op til tyrkernes krav, er Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, stadig ikke tilfreds med indsatsen fra særligt den svenske regering.

Der kom nye kurrer på tråden i sidste uge, da kurdiske demonstranter i Stockholm hængte en dukke, der skulle forestille Erdogan, op i en lygtepæl.