Fortsæt til indhold
International

Se hvordan det så ud, da tusindvis af Bolsonaro-tilhængere stormede det brasilianske parlament

Det gik ikke stille for sig, da tusindvis af utilfredse brasilianere stormede landets kongres, højesteret og præsidentens kontorer i hovedstaden.

Utilfredsheden er gennem måneder taget til i Brasilien, efter landets tidligere præsident, Jair Bolsonaro, i oktober tabte valget til Luiz Inácio Lula da Silva - bedre kendt som Lula.

Det kulminerede søndag i et voldeligt angreb, hvor tusindvis af demonstranter stormede flere regeringsbygninger i hovedstaden Brasília.

Ifølge landets justitsminister, Flavio Dino, blev 200 anholdt, mens områdets guvernør, Ibaneis Rocha, oplyser, at 400 blev anholdt som følge af urolighederne. Foto: Ton Molina/ AFP.

Præsidenten Lula var ikke i hovedstaden under angrebet, men befandt sig i São Paulo, da protesterne brød ud. Han underskrev et nøddekret, der tillod regeringen at træffe de nødvendige foranstaltninger for at genoprette orden i hovedstaden.

Flere Twitterbrugere har lagt videoer op, der viser kampene mellem demonstranter og politi.

Alle styrker blev sat ind, og politiet brugte tåregas for at nedkæmpe demonstranterne. Foto: Ueslei Marcelino/Reuters.
Lokale embedsmænd oplyser ifølge New York Times, at myndighederne undersøger anmeldelser om uromagere, der angreb journalister, knuste vinduer i regeringsbygningerne og bar våben. (Photo by Sergio Lima / AFP)

Ifølge det konservative brasilianske medie O Globo råbte demonstranterne »ødelæg alt, ødelæg alt!«, da de brød ind i parlamentet. Det tog i alt fem timer for militærpolitiet at få kontrollen tilbage over regeringsbygninger.

Her ses demonstranterne flage fra regeringsbygninger Foto: Adriano Machado/ Reuters.
Politiet åbner ild mod demonstranterne. Foto: Adriano Machado/ Reuters.

Den tidligere præsident Jair Bolsonaro opholdt sig i Florida i USA, hvorfra han tog afstand fra stormløbet mod brasilianske institutioner og afviste anklager om selv at have opfordret til uro, skriver nyhedsbureauet AFP.