Ukraine melder sig klar til fredsmøde
Indenfor et døgn har både Rusland og Ukraine nu talt om muligheden for fredsforhandlinger. Men ingen af parterne taler om at slække på egne krav. Tværtimod stiller Ukraine en hård betingelse op for at sidde til bords med russere.
Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, udtaler mandag, at Ukraine anser det for muligt at indgå i et fredstopmøde med mulige forhandlinger til februar.
Meldingen er faldet i et interview med AP, hvor Kuleba fortæller, at han mener, at FN vil være det rette forum for forhandlinger - med generalsekretær Antonio Guterres i spidsen.
»Enhver krig afsluttes med diplomati. Enhver krig slutter som resultat af aktioner på slagmarken og ved forhandlingsbordet,« siger Kuleba, som understreger, at meldingen skal ses i lyset af, at Ukraine vil gøre alt for at vinde krigen.
Claus Mathiesen, ekspert og underviser hos Forsvarsakademiet er som udgangspunkt skeptisk.
»Ethvert forsøg vil være velkommen. Men parternes krav er stadig for langt fra hinanden til, at en løsning synes realistisk,« lyder hans første tanker om sagen på Twitter.
En stor mængde lande, heriblandt Tyrkiet, Israel og Belarus har tidligere gjort sig til som mulige fredsmæglere, men Ukraine har altså udset sig FN.
»FN kunne være det bedste forum til at afholde dette topmøde, fordi det her ikke handler om at gøre et bestemt land en tjeneste. Det her handler i virkeligheden om at få alle med om bord,« siger Kuleba, som kalder Guterres en »effektiv forhandler«.
Hidtil har Ukraines klare vilkår blandt andet omfattet, at Rusland skal forlade alt Ukrainsk territorium inklusive Krim, betale krigsskadeserstatning og lade alle mistænkte krigsforbrydere retsforfølge.
I alt har præsident Volodymyr Zelenskyj faktisk opstillet 10 krav, og i en længere version af mandagens interview bliver der ikke udvist nogen lyst til gradbøjning. Alene for at Ukraine vil acceptere at sidde til bords med russere, skal Rusland således først acceptere at blive stillet for en krigsforbryderdomstol, siger udenrigsminister Kuleba.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans folk har adskillige gange udtalt, at man også fra Kremls side er villige til forhandlinger. Det sker dog med krav om, at forhandlingerne skal ske med et blik på »realiteterne« på slagmarken, hvor Rusland har besat hele Krim samt en overvejende mængde af regionerne Kherson, Zaporizjzja, Luhansk og Donetsk. Rusland gør krav på alle fem regioner i strid med international lov.
Senest søndag udtalte Vladimir Putin på russisk stats-tv, at Rusland »er klar til at forhandle med alle involverede parter i denne proces om acceptable løsninger, men det er op til dem. Det er ikke os, der nægter at forhandle, det er dem.«
Denne slags udtalelser er dog ikke noget, Ukraine tager seriøst, siger Kuleba til AP.
»De siger jævnligt, at de er klar til at forhandle, hvilket ikke passer, fordi alt, de gør på slagmarken, beviser det modsatte.«
Og hvis man fortsat er i tvivl om afstanden mellem parterne, skal man blot skrue tiden et par timer tilbage til tidligere mandag, hvor Zelenskyj og Kuleba lancerede en kampagne for at få smidt Rusland ud af FN’s Sikkerhedsråd - en af begrundelserne er, at Rusland overtog Sovjetunionens plads i rådet udenom reglerne, efter at unionen, som jo også omfattede bl.a. Ukraine, kollapsede 26. december 1991.