Greta Thunberg – de unges store stemme for klimaet

Hun blev landskendt og siden verdenskendt, da hun som 15-årig begyndte at skolestrejke for klimaet. Med sit statement for verdens klima blev en bevægelse født, og den svenske klimaaktivist Greta Thunberg endte med at blive den unge generations billede på klimakampen.

Det startede i det små, da hun en fredag i august 2018 droppede skolen for i stedet at møde op foran det svenske parlament, Riksdagen, og protestere ganske alene mod politikernes klimanøl.

Det fortsatte hun med hver fredag, og flere unge stødte til hendes protest. Fænomenet blev verdensomspændende, og stille og roligt blev klimabevægelsen Fridays for Future til, som anno 2023 er en bevægelse, der dagligt kæmper for klimaet verden over.

Skideballe i FN

Et øjeblik, som nærmest er blevet ikonisk for Thunbergs klimakamp, er, da hun som 16-årig var inviteret til at tale ved et FN-klimamøde i New York, USA, for da den unge svensker fik taletid over for verdens ledere, lagde hun ikke fingrene imellem, men satte i stedet stærke ord på sine holdninger og sin frustration. 

»Det her er helt forkert. Jeg burde ikke være her. Jeg burde være tilbage i skole på den anden side af havet. Alligevel kommer I alle til os unge for håb – hvor vover I!?« lød det vredt fra Greta Thunberg.

Klippet fra talerstolen på topmødet for miljøet gik verden rundt, og Thunberg blev både hyldet og kritiseret for sin tale.

Klimabevægelsen har reelt stadig Greta Thunberg som spydspids, selv om hun de senere år har forsøgt at indtage en mere tilbagetrukket rolle for at fokusere på gymnasiet.

Fortsat for langsomt

For nylig dukkede hun så op i klimadebatten igen. Og igen med stor pondus. I slutningen af oktober udgav hun ”Klimabogen”.

I bogen har hun samlet verdens førende eksperter på området, som gør status på de mange forskellige aspekter af klimakrisen.

Skribenterne har Thunberg selv udvalgt med henblik på bedst muligt at fortælle om de udfordringer og løsninger, der er på klimaområdet.

»På en måde er klimakrisen en informationskrise. Den er information, som ikke er nået frem,« sagde hun i forbindelse med bogudgivelsen til Politiken.

Greta Thunberg har set en forandring i måden, hvorpå klimakrisen bliver omtalt og håndteret, siden hun i august 2018 satte sig foran Riksdagen.

Det går stadig for langsomt, og der sker ikke nok. Men aktivisterne har fået mere momentum, og klimakrisen er i højere grad blev en del af folks bevidsthed, mener hun.

Også på det personlige plan har hun oplevet store forandringer i løbet af de år, hvor mange af verdens øjne har hvilet på hende.

Hvor hun før var en indadvendt, genert skoleelev, har hun på rejsen tanket mere selvværd og fundet ud af, at hun har en stor og vigtig stemme, når det gælder et af de vigtigste spørgsmål i vor tid.

Greta Thunberg har Aspergers syndrom – en mild form for autisme – som hun ikke har ladet stå i vejen for sit klimaopråb. Snarere det modsatte.

»Jeg har Aspergers, og det betyder, at jeg nogle gange er lidt anderledes end normen, og – givet de rette omstændigheder – er det en superkraft at være anderledes,« skrev hun på Twitter et år efter sin første skolestrejke.

/ritzau/