Nigeria vil retsforfølge danske soldater

Nigerias udenrigsministerium kræver mulighed for at retsforfølge danske soldater involveret i ildkamp.

Artiklens øverste billede
24. november 2021 kom soldater fra det danske skib "Esbern Snare" i ildkamp med ni formodede nigerianske pirater. Fire blev skudt, en femte blev aldrig fundet. Fire overlevede. Foto: Lars Magne Hovtun/Ritzau Scanpix

Sagen mod den formodede nigerianske pirat finder i denne uge sted i Københavns Byret.

Imens blander Nigerias udenrigsministerium sig i sagen og kræver mulighed for at retsforfølge det danske flådepersonale, der var involveret i sagen.

Det oplyser Nicholas Ella, direktør for den juridiske afdeling i Nigerias udenrigsministerium, skriver Weekendavisen.

- Vi kræver, at Danmark løslader den tilbageværende nigerianer i dansk varetægt. Vi kræver en undskyldning fra Danmark til Nigeria for fregattens fremfærd. Desuden kræver vi, at det danske flådepersonel, der var involveret i drab på nigerianerne, bliver retsforfulgt, siger Nicholas Ella ifølge Weekendavisen.

24. november 2021 kom det danske forsvar i ildkamp med ni formodede nigerianske pirater. Fire blev skudt og dræbt, en femte blev aldrig fundet. Fire overlevede.

Nicholas Ella siger, at det var ”direkte mord på mennesker på båden”, skriver Weekendavisen.

Den nigerianske diplomat siger til avisen, at den nigerianske flåde betvivler Danmarks udlægning af hændelsen.

Ingen danskere kom til skade. Ifølge det danske forsvar blev skuddene affyret i selvforsvar.

En af de overlevende nigerianere er endt i Danmark, efter hans ben måtte amputeres. Som den eneste af fire formodede pirater, der for et år siden var i ildkamp med en helikopter fra den danske fregat ”Esbern Snare”, er han tiltalt.

Weekendavisen skriver, at Nigeria krævede den formodede pirat udleveret på et møde med det danske udenrigsministerium i maj. Ifølge Nicholas Ella fordi man fra nigeriansk side ønsker at få hans forklaring på, hvad der skete 24. november 2021.

Udenrigsministeriet oplyser til avisen, at ministeriet kender til Nigerias ønske om at få den formodede pirat udleveret. Ministeriet vil dog ikke dele oplysninger om samtaler mellem de to lande.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.