- For abonnenter
Da han slap ud af det russiske fængsel, skulle han skrive under på, at han ikke havde klager
Ekkoet fra de mørke dage under russisk kontrol i den befriede by Kherson siver nu langsomt op til overfladen fra fængselsceller og påståede torturkamre i byen. Steder, hvor ofre fortæller Jyllands-Posten, at ”Slagteren” huserede, vagterne ”legede”, og fanger blev beordret til at huske, mens de skreg.
KHERSON
Vitaly bukker let i de gamle knæ og det smertende bentøj. Så fører han hånden mod sit skridt, tager fat om sine testikler og former i samme nu en usynlig cirkel i luften omkring dem. Igen og igen. Rundt og rundt. Så retter han sig lidt op. Kun for på ny at simulere, at han drejer på et usynligt håndtag på »dynamoen«, som han kalder det. Udløseren til den strøm, der som resultat i samme sekund blev sendt igennem ham. Så nikker han tavst. Som for at understrege, at hans fortælling – eller uhyrlighederne om samme – er sand nok.