Fortsæt til indhold
International

Befolkning ønsker fredsbevarende styrker ud af landet trods stigende voldshandlinger

Lokale militser vinder fodfæste i det uroplagede DR Congo. Befolkningens vrede er dog ikke vendt mod dem, men mod FN's fredsbevarende styrker.

FN’s fredsbevarende styrker er sat i verden for at bidrage til stabilitet og tryghed for millioner af civile, der lever i krigs- og konfliktzoner verden over. Men i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er de nu selv havnet i centrum for blodige optøjer.