Hvem bliver den nye boss i al-Qaeda?
En lille håndfuld terrorister er kandidater til det ledige job som chef for al-Qaeda.
Paris
Han er en af de sidste overlevende fra generationen af islamister, der stiftede al-Qaeda. Nu er egypteren favorit til det ikke helt ufarlige job som terrororganisationens næste leder.
Efter elimineringen forleden i Kabul af Ayman al-Zawahiri, al-Qaedas leder siden amerikanske specialstyrkers drab på stifteren Osama bin Laden i 2011, har planetens mest blodtørstige islamiske ekstremister brug for en ny leder.
I de seneste år er det tyndet ud i rækkerne. Bin Ladens søn Hamza er død, og et andet fremtrædende medlem, Mohammed al Masri, blev myrdet i Iran. Også al-Qaeda på Den Arabiske Halvø, der holder til i Yemen, er blevet decimeret af amerikanske og saudiarabiske operationer.
Men der er stadig en lille håndfuld af kvalificerede kandidater at vælge imellem.
Når han handler, gør han det med hensynsløs effektivitet.Tidligere FBI-specialagent Ali Soufan om favoritten Saif al-Adel.