Første skib med ukrainsk korn sejler videre efter inspektion

Det tog tre timer for relevante myndigheder at inspicere skib med ukrainsk korn, der har kurs mod Libanon.

Artiklens øverste billede
Efter inspektionen vil skibet snart fortsætte igennem Bosporusstrædet og fortsætte sin færd mod Libanon. Foto: Umit Bektas/Ritzau Scanpix

Inspektionen af skibet ”Razoni” med ukrainsk korn om bord er gennemført.

De relevante myndigheder fra Rusland, Ukraine og Tyrkiet samt repræsentanter fra FN har givet skibet grønt lys til at sejle videre.

Det oplyser det tyrkiske udenrigsministerium og FN ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Omkring klokken 13.30 dansk tid fortsatte skibet igennem Bosporusstrædet og sin færd mod Libanon. Det ventes at være fremme om fire-fem dage.

Inspektionen tog ifølge FN cirka tre timer.

”Razoni”, som har over 26.000 ton majs om bord, forlod mandag den ukrainske havneby Odesa.

Skibet er det første med korn om bord, som har forladt en ukrainsk havn siden den russiske invasion af Ukraine i slutningen af februar.

Fra tyrkisk side lød det tirsdag, at der formentlig kun ville sejle et skib med korn fra Ukraine om dagen det næste stykke tid. Men den succesfulde inspektion betyder, at op mod tre skibe kan sejle afsted dagligt.

Det siger en tyrkisk embedsmand til Reuters.

Rusland har siden invasionen blokeret for eksporten af korn fra Ukraine. Men en aftale mellem Rusland og Ukraine 22. juli, som blev indgået via hjælp fra Tyrkiet og FN, har åbnet for, at Ukraine igen kan eksportere korn til resten af verden.

Ukraine er normalt en af verdens største eksportører af korn. Landet menes at ligge inde med omkring 20 millioner ton korn af forskellige slags. Kornbeholdningen har hobet sig op siden den russiske invasion.

En del af aftalen indebærer, at skibene skal inspiceres af myndigheder fra de forskellige parter.

De skal tjekke, at det hele foregår i overensstemmelse med den aftale, der er indgået om korneksporten.

Til det formål har de etableret et fælles center for koordineringen af eksporten i Istanbul, Tyrkiet.

Centeret ligger i Istanbul, fordi Bosporusstrædet, som skibene skal igennem for at komme fra Sortehavet videre til øvrige verdenshave, skærer midt igennem Istanbul.

FN-aftalen indebærer, at der skal være sikker passage for skibe, der fragter korn, fra tre sydlige ukrainske havne. De tre havne er Odesa, Tjernomorsk og Pivdennyj.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.