CNN: Pelosi ventes at besøge Taiwan trods kinesiske advarsler

Kina vil betragte det som en stor provokation, hvis USA's Nancy Pelosi besøger østaten Taiwan.

Artiklens øverste billede
Nancy Pelosis rejseplan blev offentliggjort søndag. Taiwan er ikke nævnt i rejseplanen, men hun planlægger tilsyneladende alligevel at tage dertil. Arkivfoto: J. Scott Applewhite/Ritzau Scanpix

Formanden for Repræsentanternes Hus i USA, Nancy Pelosi, ventes at besøge Taiwan under sin Asien-tur, som hun har indledt mandag med et besøg i Singapore.

Det siger en embedsmand i Taiwans regering og en amerikansk embedsmand til CNN.

Flere medier i Taiwan skriver, at Pelosi vil ankomme til østaten tirsdag aften lokal tid og overnatte til onsdag. Oplysningen kommer fra unavngivne kilder.

Avisen Liberty Times skriver ifølge Reuters, at den fremtrædende amerikanske politiker også skal besøge Taiwans parlament onsdag, inden hun fortsætter sin rundrejse i Asien.

Der har længe været spekuleret i, om Pelosi ville lægge vejen forbi Taiwan. Hvis det sker, vil Kina betragte det som en stor provokation, fordi Kina ikke anerkender Taiwan som en selvstændig stat.

Taiwan, der ligger øst for Kina, betragter sig selv som en selvstændig stat med sin egen valuta og sit eget politiske og retlige system.

Kina betragter Taiwan som en del af sit territorium. Som følge af spekulationerne har Kina gentagne gange advaret Pelosi mod at besøge østaten.

Det Hvide Hus’ sikkerhedspolitiske talsmand, John Kirby, siger mandag aften dansk tid, at Pelosi, ”har ret til at besøge Taiwan”.

- Der er ingen grund til, at Kinas regering gør et potentielt besøg, der er i overensstemmelse med mangeårig amerikansk politik, til en form for krise, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Det er endnu ikke officielt bekræftet, om Pelosi gennemfører besøget i Taiwan, der er mødt med kraftig kritik af Kina.

Pelosis rejseplan blev offentliggjort søndag. Af den fremgik det, at hun vil besøge Singapore, Malaysia, Sydkorea og Japan.

Taiwan er ikke nævnt i rejseplanen, men hun planlægger tilsyneladende alligevel at tage dertil.

Sker det, vil det være første gang i 25 år, at formanden for Repræsentanternes Hus besøger Taiwan.

Ifølge en embedsmand fra Taiwan er forventningen, at Pelosi vil overnatte i Taiwan. Det fremgår ikke, hvornår hun ventes at besøge østaten.

Den amerikanske embedsmand siger til CNN, at amerikanske sikkerhedstjenester arbejder på højtryk for at holde øje med kinesiske bevægelser i regionen.

Der arbejdes desuden på at lave en plan, der kan sørge for et sikkert visit for den højtstående amerikanske politiker.

John Kirby siger mandag på sit pressemøde i Det Hvide Hus, at Kina muligvis vil ”positionere sig” og fremvise en militær magtdemonstration omkring Taiwan.

Det ”kan inkludere militære provokationer såsom at affyre missiler i Taiwan-strædet eller omkring Taiwan”, siger han.

Mandag har Kina gentaget budskabet om, at Pelosi ikke bør besøge Taiwan.

Det vil være en ”grov indblanding i Kinas interne affærer”, hvis Pelosi besøger Taiwan, sagde Zhao Lijian, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han advarede desuden om, at det vil føre til ”meget alvorlige følger og konsekvenser”, hvis det sker.

- Hvis hun vover at tage afsted, så lad os se, hvad der sker, sagde han, da han blev adspurgt, hvordan Kina vil reagere.

Demokraten Nancy Pelosi er nummer tre i køen til præsidentposten i USA og har længe været en kritiker af Kina.

Republikaneren Newt Gingrich var den seneste formand for Repræsentanternes Hus til at besøge Taiwan. Det gjorde han i 1997.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.