En lidt for vellykket genopretningsindsats: Japansk storby overrendt af aggressive aber

En japansk storby er denne sommer blevet plaget af abnormt mange angreb fra makakaber, primært rettet mod børn og ældre. Eksperter peger på at de kloge og tilpasningsdygtige aber lærer, at der er mad hvor der er mennesker, samt en bevaringsindsats i Japan, der har været en smule for vellykket.

Video: AP/Ritzau Scanpix

I det sydvestlige Japan har indbyggere i byen Yamaguchi været udsat for række usædvanlige angreb fra vilde aber.

Byen er denne sommer blevet overvældet af unormalt mange angreb fra makakaber, der forsøger at snuppe spædbørn, sniger sig ind i børnehaver og bider og klør mennesker i deres søgen på mad.

Ifølge Washington Post er 58 mennesker i byen blevet angrebet af makakaber siden den 8. juli, og problemet er ved at blive så slemt, at bystyret har hyret en specialenhed til at jage dyrene med beroligende pistoler, efter at det ikke er lykkedes at fange dem med opsatte fælder med mad i byen.

Ingen er indtil videre kommet alvorligt til skade af aberne, der kan blive op mod 70 cm høje og veje 18 kg, men alle de angrebene, som hovedsageligt enten er ældre eller børn, er blevet rådet til at komme i behandling på hospitalet.

Avisen Mainchi Shimbun har bl.a. talt med en far fra Yamaguchi, der oplevede et angreb på nærmeste hold:

»Jeg hørte gråd fra stueetagen, så jeg skyndte mig ned. Der så jeg en abe stå bøjet over mit barn,« siger han til avisen.

Masato Saito, en embedsmand fra bystyret i Yamaguchi, fortæller nyhedsburauet AP at vedkommende »aldrig har set noget lignende« i byen, der er omgivet af bjerge og skove i den subtropiske del af Japan.

En snu og aggressiv madtyv

Makakaber er den primatslægt i verden, der har det største udbredelsesområde og er vidt udbredt i Asien, men også i dele af Nordafrika og i Gibraltar som de eneste vilde aber i Europa.

Makakaberne er meget tilpasningsdygtige til forskellige levesteder og klimaer og kan overleve vildt i byer, hvis de er i stand til at stjæle eller på anden vis komme til mad, fortæller Carsten Grøndahl, seniordyrlæge hos Københavns Zoo:

»Det er meget snu aber, der er virkelig gode til at finde ud af, hvad der er godt for dem,« siger seniordyrlægen.

De japanske makakabe afbildes ofte fredeligt badende i varme kilder, men hober af de aggressive primater har denne sommer plaget indbyggerne i byen Yamaguchi. Arkivfoto: Shuji Kajiyama/AP

Han henviser til at abebestandene nogle steder i Asien er blevet så kvikke, at de stjæler folks ejendele såsom huer, tasker og solbriller, og tålmodigt venter på, at folk går hen og køber mad, som de kan få deres ejendele igen med i en byttehandel.

Han mener, at indtoget af Makakaberne i asiatiske byer skyldes, at primaterne finder ud af, at det er nemt at få mad i nærheden af mennesker. Og hvis et dyrs adfærd bliver belønnet med mad, bliver den som regel bekræftet og forstærket.

»Jeg er blevet truet af aber på 12-14 kg, der viste tænder, fordi de ikke fik lov til at tage det ris, vi skulle bruge til at fange andre aber. De er ikke bange af sig, og så ender det med, at nogle af de halvstore hanaber med højt testosteron går en tand for langt,« siger han.

I andre regioner i Asien, hvor makakaberne holder til, har man oplevet, at dyrene er blevet mere aggressive under coronapandemien fordi deres vigtigste leverandør af mad - turister - pludselig forsvandt.

»Det er klart, når hele fødevaregrundlaget fra turisterne er væk, så har aberne pludselig en mangel på kalorier. Så bliver de mere aggressive, og hvis den nye adfærd bliver belønnet med mad, bliver de ved med det,« siger Carsten Grøndahl.

Blandt andet i Thailand i byen Lopburi, der i årevis været plaget af Makakaber, og i Singapore, hvor bystyret er begyndt at blokere abernes tilgang til byen for i stedet hyrde dem mod skovklædte områder.

En lidt for vellykket genopretningsindsats

Den japanske Makakabe var truet frem til midten af det 19. århundrede, men abebestanden er efter en massiv bevaringsindsats kommet sig og er vokset eksplosivt de senere år.

Denne genopretningsproces er dog sjældent blevet hyldet som en bevaringssucces, fordi den har udløst alvorlige konflikter mellem mennesker og makakaber i takt med Japans befolkningsvækst siden 2. verdenskrig.

Professor Hiroto Enari, underviser i dyrelivsforvaltning på Yamagata University og forfatter bag et nyligt studie i abernes indtog i japanske byer, siger til New York Times, at angrebene i Yamaguchi er usædvanligt dramatiske, og at problemet kan forværres, såfremt de tilpasningsdygtige aber lærer deres omgivelser - og medborgere - bedre at kende:

»Hvis mennesker giver dem mange muligheder for at lære, kan de forårsage flere konflikter,« siger han med med henvisning til, at hvert angreb giver de kloge aber en chance for at studere kunsten i være til gene - ved at fjerne tagsten eller terrorisere affaldsplader.

Den største bekymring ifølge Hitoro Enari er, at dyrene kan sprede hepatitis B eller andre sygdomme til mennesker, men peger også på et voksende landbrugsareal, der hvert år ødelægges af aberne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.