Tyrkiet kalder svensk udsending til samtale efter kurdisk demo

Tyrkiet mener, at der er spredt "terroristisk propaganda" under en nylig kurdisk demonstration i Stockholm.

Tyrkiets udenrigsministerium har indkaldt Sveriges udsending i landet til en samtale.

Tyrkiet vil videregive landets ”stærke reaktion” på det, ministeriet betegner som ”terroristisk propaganda” under en kurdisk gruppes demonstration i Stockholm.

Det oplyser diplomatiske kilder til Reuters lørdag.

Sveriges udenrigsministerium bekræfter over for nyhedsbureauet TT, at den svenske chargé d’affaires har været til møde i Tyrkiets udenrigsministerium.

- Vi kan bekræfte, at et møde har fundet sted, oplyser det svenske ministerium uden at gå yderligere i detaljer.

- Sverige følger den trilaterale aftale, der er indgået med Finland og Tyrkiet, og vil anvende den i overensstemmelse med svensk lov, skriver ministeriet i en mail til TT.

Sverige har - samtidig med Finland - ansøgt om at blive medlem af Nato. Det har Tyrkiet protesteret imod. Tyrkerne beskylder de to lande for at støtte grupper, som Tyrkiet anser for at være terrorister.

Tyrkiet har beskyldt Sverige og Finland for at fungere som et fristed for militante fra kurdiske grupper.

Ved et Nato-topmøde i juni, hvor spørgsmålet om svensk og finsk medlemskab af forsvarsalliancen blev drøftet, opfordrede Erdogan de to lande til at ”yde deres bidrag” til at bekæmpe terror.

På mødet blev der indgået en aftale, der betød, at Sverige og Finland kunne fortsætte optagelsesprocessen.

Den aftale indebærer blandt andet, at Sverige og Finland lover, at de ikke vil støtte de kurdiske bevægelser YPG og PYD.

Tyrkiet har også krævet, at Sverige og Finland udleverer et antal påståede terrorister. Den del af aftalen er ikke be- eller afkræftet fra svensk og finsk side.

Tidligere i denne uge truede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, med endnu en gang at ”fastfryse” Sveriges og Finlands forsøg på at blive medlemmer af Nato.

- Jeg vil endnu en gang gentage, at vi vil fastfryse processen, hvis de lande ikke tager de nødvendige skridt for at opfylde vores betingelser, sagde Erdogan mandag.

Han tilføjede, at især Sverige ikke har en ”god indstilling”.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.