Oversvømmelser har tvunget tusindvis flere hjemmefra nær Sydney

I alt 85.000 har nu fået besked på at evakuere eller på at forberede sig til at evakuere i New South Wales.

Artiklens øverste billede
En hel vej er blevet oversvømmet i Camden, som ligger i udkanten af Sydney. Foto: Muhammad Farooq/Ritzau Scanpix

Antallet af personer, som bliver bedt om at evakuere deres hjem på grund af oversvømmelser eller i det mindste at forberede sig på det, bliver ved med at stige i Australien.

Myndighederne i delstaten New South Wales, hvor blandt andet millionbyen Sydney har hjemme, oplyser onsdag, at det nu i alt er 85.000 mennesker, som har fået den besked.

Tirsdag stod tallet på 50.000.

Myndighederne oplyser, at det voldsomme regnvejr formentlig vil blive ved indtil midten af næste uge.

I mellemtiden kan især beboere i udkanten af Sydney se frem til mere regn og oversvømmelse.

Australiere overværer en oversvømmet tankstation i Camden, som er en forstad til Sydney. Foto: Muhammad Farooq/Ritzau Scanpix

Billeder fra en af de værst ramte steder, forstaden Camden, viser hele veje, som står under vand.

Beboere har placeret deres biler på parkeringstage og barrikaderet deres hjem med sandsække for at holde de store vandmasser ude.

Landets nyvalgte premierminister, Anthony Albanese, har sagt, at oversvømmelserne var blevet kategoriseret som en naturkatastrofe. Det skal gøre det muligt at give nødhjælp til de ramte indbyggere.

- Der er stadig tale om en farlig situation, og vi er nødt til at agere på rette vis, sagde han.

Beboere, som er blevet ramt af oversvømmelserne, vil få 1000 australske dollar af den australske regering. Det svarer til knap 5000 danske kroner.

I forstaden Windsor i det vestlige Sydney er det tredje gang i år, at der er voldsomme oversvømmelser i området.

På videoer på sociale medier kan man se veje og broer, der står under vand, og redningsarbejdere, der forsøger at redde strandede personer ud fra delvist oversvømmede køretøjer.

Tilbage i marts i år kæmpede Australien også med oversvømmelser efter et voldsomt regnvejr. Mindst 23 mennesker på tværs af landet mistede dengang livet i forbindelse med oversvømmelserne.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.