Stoltenberg håber på fremskridt for Sverige og Finland

Natos generalsekretær mødes tirsdag til forhandlinger med Tyrkiet, Sverige og Finland om optagelse i Nato.

Artiklens øverste billede
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, håber på fremskridt for Sverige og Finland ønske om optagelse i Nato på Nato-topmødet i Madrid. Det sagde han, da han tirsdag blev budt velkommen i Madrid af Spaniens premierminister, Pedro Sanchéz. Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, håber, at der vil være fremskridt på spørgsmålet om Sverige og Finlands optagelse i forbindelse med Nato-topmødet i Madrid. Det siger han i en kort udtalelse tirsdag forud for Nato-topmødet.

- Vi håber at gøre fremskridt på Sverige og Finlands optagelse i Nato, siger Jens Stoltenberg, da han tirsdag blev budt velkommen af Spaniens premierminister, Pedro Sánchez.

Stoltenberg tog ikke imod spørgsmål i forbindelse med udtalelsen. Dermed uddybede Nato-chefen ikke forventningerne til tirsdagens møde.

Her skal Stoltenberg diskutere optagelsen med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, Finlands præsident, Sauli Niinistö, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson.

Erdogan skal ifølge eget udsagn også mødes med USA’s præsident, Joe Biden. Mødet vil ifølge Erdogan finde sted enten tirsdag eller onsdag i forbindelse med Nato-topmødet.

Dermed intensiveres mødeaktiviteten nu for at få et gennembrud på vegne af Sverige og Finland. De to nordiske lande lever op til alle Natos krav for medlemmer, og Jens Stoltenberg har ikke lagt skjul på, at han håber, de får plads i kredsen af Nato-lande.

Alle 30 medlemslande skal dog sige ja. Så Tyrkiet skal overbevises om at opgive sin vetoret - ellers kan Sverige og Finland ikke blive medlemmer.

Tyrkiet kæmper blandt andet for at få styrket indsatsen mod militante kurdere, få ophævet en våbenembargo mod landet og få adgang til at købe F-16 kampfly fra USA.

- Vores vigtigste diskussion med USA er F-16-sagen. Det er stadig på bordet, sagde Erdogan tirsdag før afrejsen til topmødet i Madrid.

Her fastslog han samtidig, at han vil insistere på konkrete resultater i Madrid.

- Vi ønsker ikke tomme ord. Vi ønsker resultater. Vi er trætte af at spille bolden rundt på midtbanen. Lige nu producerer de kun ord, sagde Erdogan før afrejsen til Madrid.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.