G7 kalder angreb på ukrainsk shoppingcenter krigsforbrydelse

G7-landene skriver i en fælles udtalelse, at Vladimir Putin skal stilles til regnskab for et angreb mandag.

Artiklens øverste billede
Ukrainske embedsmænd siger, at 16 personer har mistet livet efter et missilangreb på et shoppingcenter i den ukrainske by Krementjuk. - Foto: State Emergency Service Of Ukraine/Reuters

Et russisk angreb på et shoppingcenter i byen Krementjuk i det centrale Ukraine er en krigsforbrydelse. Sådan lyder det i en udtalelse fra G7-landene.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi står sammen med Ukraine i at sørge over de uskyldige ofre for dette angreb, skriver landene i en fælles udtalelse, som den tyske regerings talsperson har delt på Twitter.

- Vilkårlige angreb på civile udgør en krigsforbrydelse. Den russiske præsident Putin og de ansvarlige vil blive stillet til regnskab.

I udtalelsen lyder det videre, at G7-landene mandag har gentaget deres ubetingede støtte til Ukraine.

- Vi vil fortsætte med at give finansiel, humanitær såvel som militær støtte til Ukraine, så længe det tager.

- Vi hviler ikke, før Rusland stopper sin onde og meningsløse krig i Ukraine.

Mandag blev et shoppingcenter i byen Krementjuk ramt af et russisk missilangreb ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

Kort efter klokken et natten til tirsdag oplyser den ukrainske redningstjeneste, at 16 har mistet livet, og at 59 er sårede efter angrebet.

- Det er ikke et uheld, at det ramte der. Det er et overvejet russisk angreb, der skulle ramme dette shoppingcenter, siger Volodymyr Zelenskyj.

Ifølge præsidenten befandt over 1000 mennesker sig inde i shoppingcenteret, da angrebet skete.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der også er til stede ved G7-topmødet, har kaldt bombningen af shoppingcenteret for en ”vederstyggelighed”.

- Vi deler smerten, som ofrenes familier føler, og vreden, når man konfronteres med sådan grusomhed. Det russiske folk må se sandheden, skriver han og deler en video fra shoppingcenteret, kort efter at angrebet fandt sted.

EU-præsident Charles Michel har kaldt angrebet forfærdeligt og lovet Ukraine fortsat støtte.

- Ruslands taktik om at skræmme og intimidere kommer aldrig til at virke, skriver han på Twitter.

En talsmand for FN, Stéphane Dujarric, har desuden fordømt angrebet.

- Ingen form for civil infrastruktur - herunder selvfølgelig shoppingcentre - og ingen civile må nogensinde være mål for angreb, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.