Terrorsigtet 42-årig vil stadig ikke afhøres af norsk politi

Et af de spørgsmål, politiet vil have svar på efter dødeligt skyderi i Oslo, er, om manden handlede alene.

Artiklens øverste billede
Regnbueflag og blomster præger det sted i det centrale Oslo, hvor to mænd blev dræbt og 21 andre såret i et masseskyderi natten til lørdag. Skyderiet ramte blandt andet en af Oslos mest kendte barer for LGBT-personer. Foto: Martin Solhaug Standal/Ritzau Scanpix

Den 42-årige mand, der er sigtet for terror efter angrebet i Oslo natten til lørdag, er søndag kortvarigt blevet forsøgt afhørt af politiet igen.

Forhøret blev indledt ved 12-tiden, men stoppede igen efter en halv time. Det oplyser mandens advokat til mediet VG.

- Det har været et meget kort ikkeforhør igen i dag, siger forsvarsadvokat Jon Christian Elden.

- Politiet har brugt omkring en halv time på at prøve at overbevise sigtede om, at de ikke ønsker at manipulere hans forklaring. Han har ikke godtaget svaret og har benyttet sig af sin ret til ikke at afgive forklaring.

Elden forklarer til VG, at politiet vil optage afhøringerne på video. Men den 42-årige er bange for, at politiet vil klippe optagelserne sammen på en måde, der manipulerer hans udsagn.

Afhøring af manden måtte også stoppes lørdag, fordi han ikke ville acceptere, at politiet optog samtalen med ham.

Den 42-årige er nordmand af iransk afstamning.

Mandag ventes han at blive fremstillet for en dommer, der skal afgøre, om han skal varetægtsfængsles.

Han blev anholdt natten til lørdag klokken 01.19, fire minutter efter de første skud på natklubber i Oslo.

På de fire minutter blev to mænd i 50’erne og 60’erne dræbt og 21 såret.

Politiet efterforsker indtil videre sagen som et islamistisk motiveret terrorangreb.

Sagen har højeste prioritet, og politiet har oprettet grupper, der skal gennemgå video, afhøre vidner, afhøre den sigtede, undersøge digitale spor, finkæmme gerningsstedet og foretage tekniske undersøgelser.

Et af de vigtige spørgsmål, politiet forsøger at få afklaret, er, om han handlede alene eller ej.

- Sigtedes baggrund og bekendtskaber er en vigtig del af efterforskningen. en anden vigtig del er at afklare, om sigtede kan have samarbejdet med andre om skyderiet i Oslo, skriver politiet i Oslo i en pressemeddelelse.

- Samtidig har vi sat stort fokus på at tage hånd om og følge op på de efterladte og berørte i sagen. Af hensyn til de to afdødes efterladte kommer politiet ikke til at offentliggøre navnet på de to afdøde mænd på nuværende tidspunkt, meddeler Oslos politi.

Den 42-årige sigtede er kendt af politiet og har siden 2015 været i den norske efterretningstjenestes søgelys, fordi der var tegn på, at han kunne være blevet radikaliseret.

Politiet har beslaglagt to skydevåben i den sigtedes varetægt.

Skyderiet fandt blandt andet sted på London Pub, kendt som et sted for LGBT-personer.

Efter skyderiet har det norske politis efterretningstjeneste, PST, hævet trusselsniveauet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.