Putin lover Belarus missiler til atomvåben

Vesten er "aggressiv", så nu vil Putin hjælpe Belarus med missiler, som kan bære atomsprængladninger.

Artiklens øverste billede
Ruslands præsident, Vladimir Putin (tv), og Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, under deres møde i Sankt Petersborg. Foto: Sputnik/Reuters

Belarus er bekymret over sine stadig mere aggressive nabolande fra Nato Polen og Litauen.

Det siger Belarus’ præsident, Aleksandr Lukasjenko.

Russisk tv har lørdag bragt indslag fra et møde mellem Lukasjenko og den russiske præsident, Vladimir Putin, i Sankt Petersborg, Putins fødeby.

Og det var her, Lukasjenko udtrykte sin bekymring over den ”aggressive”, ”konfrontationssøgende” og ”frastødende” politik fra Polen og Litauen.

Så Lukasjenko bad Putin om hjælp.

En hjælp som kan sætte Belarus i stand til at svare ”symmetrisk” igen på det, som ifølge Lukasjenko er Natos flyvninger med maskiner, der bærer atomvåben nær grænsen til Belarus.

- Minsk (Belarus’ hovedstad, red.) må være klar til alt, selv brug af alvorlige våben for at forsvare vort fædreland fra Brest til Vladivostok, sagde Lukasjenko.

Brest ligger ved Hvideruslands grænse til Polen, mens Vladivostok er russisk og ligger ved Stillehavet.

Lukasjenko talte ikke for døve øren.

Putin sagde, at han ikke for nuværende ser nogen grund til et ”symmetrisk” svar. Men Hvideruslands russisk-fremstillede Su-25 jagerfly kan blive opgraderet på russiske fabrikker.

Og så lovede han Lukasjenko, at Rusland vil sende Iskander-M missilsystemer til Hviderusland.

Det er et system, der kan sende missiler mod mål op til 500 kilometer væk. De kan udstyres med atomsprænghoveder.

Natos kodenavn for missilerne er ”SS-26 Stone”.

Spændingerne mellem Rusland og Vesten er taget til efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar.

Rusland har blandt andet begrundet angrebet med, at Nato efter russisk opfattelse havde planer om at optage Ukraine i alliancen.

Det vil være en trussel mod Rusland, lyder det fra Moskva.

Ruslands angreb har udløst en byge af vestlige sanktioner, ligesom vestlige lande sender våben til Ukraine for at hjælpe i krigen mod Rusland.

Desuden har det fået de to neutrale lande Sverige og Finland til at søge om at blive medlemmer af Nato.

Finland har en 1340 kilometer lang grænse med Rusland.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.