Efter mistænkelige dødsfald blandt iranske forskere advarer Israel om trussel mod israelske turister
Iran mistænker Israel for at stå bag en serie likvideringer. Nu hævder Israel, at Iran ville kidnappe israelske turister i Istanbul. Skyggekrigen mellem Mellemøstens to dødsfjender eskalerer.
ISTANBUL
De var begge unge, sunde og forskere på områder relateret til det iranske forsvar. I maj blev de pludselig syge og døde med få dages mellemrum i byer, der ligger mere end 500 km fra hinanden.
På afstand ligner det måske tilfældigheder. Det tror Iran ikke, at det er.