• Opdateret 15/06/2022 kl. 22:59

Brødre har indrømmet drab på forsvunden journalist i Amazonas

Britisk journalist lavede research til en ny bog, da han forsvandt i en afsidesliggende dal i Amazonas.

Artiklens øverste billede
Brasiliansk politi ses føre den ene af brødrene væk onsdag. - Foto: Bruno Kelly/Reuters

To mistænkte brødre har indrømmet drabet på den forsvundne britiske journalist Dom Phillips og hans brasilianske rejsemakker Bruno Pereira.

Det oplyser brasiliansk politi under et pressemøde onsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Onsdag er det også lykkedes politiet at finde frem til nedgravede menneskelige rester, som man er overbevist om stammer fra de to savnede.

Det var de to mistænkte, som ledte politiet på sporet.

Phillips og Pereira var sammen draget til den afsidesliggende Javari-dal i Amazonas for at researche til en ny bog.

De skulle være vendt tilbage fra deres tur for at deltage i et møde søndag den 5. juni. Men de dukkede aldrig op og har siden da været meldt savnet.

57-årige Dom Phillips er blandt andet tilknyttet den britiske avis The Guardian.

Bruno Pereira betragtes som en ekspert i indfødte befolkningsgrupper og har arbejdet for at beskytte deres landområder.

Det er kendt, at han tidligere har modtaget trusler fra skovhuggere og minearbejdere, som forsøger at indtage de indfødtes land.

Vidner har da også fortalt politiet, at Pereira i dagene op til forsvindingen modtog trusler fra den ene af brødrene, der er fisker.

Fiskeren blev anholdt i sidste uge, efter at politiet havde fundet blod på hans båd. Ved samme lejlighed blev der fundet "organisk materiale", som siden er blevet undersøgt.

Tirsdag aften blev hans bror slæbt væk af politiet, mistænkt for at stå bag drabet på de to rejsende.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, har offentligt været ude og italesætte sagen, der har fået international opmærksomhed.

I sidste uge udtalte han, at de to mænd havde været på et "eventyr, man ikke anbefaler".

Senest har Bolsonaro sagt, at de to nu afdøde mænd havde fået en masse fjender, fordi de havde rapporteret om miljømæssige problemer i Amazonas.

Under politiets pressemøde onsdag aften er det blevet gjort klart, at man ikke udelukker, at der kan ske flere anholdelser i sagen.oplysningerne.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.