Fortsæt til indhold
International

Krigens overblik: Rusland har haft tunnelsyn på Donbas, men bliver nu tvunget til at reagere på anden front

Slaget om den sidste ukrainske bastion i Luhansk er voldsomt, men efter flere uger stadig ikke afgjort. Ukraine hævder at have skubbet Rusland tilbage til søs. Rusland øger missil- og luftbeskydningen over hele landet som modsvar på vestlige leverencer af langdistancevåben.

Det er mere end en uge siden, russiske styrker gik ind i det sidste store ukrainske holdepunkt i Luhansk, byen Sjevjerodonetsk.

Men der er tilsyneladende stadig ikke fundet en vinder i slaget om den tidligere industribys ruiner.

Samtidig er den russiske hær, der de seneste uger har koncentreret sig om Sjevjerodonetsk og byens opland, tvunget til at vise livstegn fra sig på andre fronter efter ukrainske fremstød til lands og til søs.

Få overblikket over den seneste udvikling i krigen i Ukraine: