USA sender avancerede missilsystemer til Ukraine

Siden den amerikanske Kongres vedtog en kæmpepakke på omtrent 278 milliarder kroner til Ukraine, har der været spekulationer om, hvad pakken kommer til at bestå af.

En højtstående embedsmand fra den amerikanske regering afslører natten til onsdag dansk tid over for nyhedsbureauet Reuters, at det blandt andet bliver missilsystemer af typen Himars.

Himars-missiler findes i flere forskellige typer.

Typen, som skal sendes til Ukraine, kan kun affyre missiler over korte afstande. Mere præcist kan de ramme mål inden for cirka 80 kilometers afstand.

Dermed har den amerikanske regering altså afvist at sende missiler, som eventuelt ville kunne bruges til at affyre missiler ind i russisk territorie.

- Systemerne kommer til at blive brugt af ukrainerne til at slå russiske fremstød tilbage på ukrainsk jord, men kommer ikke til at blive brugt mod Rusland, siger en embedsmand, som udtaler sig anonymt til det franske nyhedsbureau AFP.

USA’s præsident, Joe Biden, skriver i samme ombæring i et indlæg i den amerikanske avis New York Times, at USA ”hverken vil opfordre eller sætte Ukraine i stand til at ramme russerne uden for Ukraines territorie”.

- Vi søger ikke en krig mellem Nato-landene og Rusland, skriver præsidenten.

Nato er en forsvarsalliance, som en lang række vestlige nationer - heriblandt Danmark og USA - er en del af. Ukraine er ikke medlem.

Himars-missiler har allerede haft gang på europæisk jord, dansk tilmed.

Missilerne ankom til Bornholm tirsdag, hvor de skal være en del af en fælles militærøvelse mellem Danmark og USA.

Og mens Himars-missilerne, som skal til Ukraine, ikke kan affyres mere end 80 kilometer, har Himars-missilerne på Bornholm den evne.

Det skal afskrække russerne, hvis de pønser på et angreb i Østersøen, sagde generalmajor Michael Hyldgaard, som er chef for operationsstaben i Forsvaret, torsdag i sidste uge.

- Vi demonstrerer, at vi har viljen og evnen til at forsvare landet her, sagde han forud for øvelsen.

/ritzau/