- For abonnenter
»En gamechanger« for Ukraine: Slaget om Donbas afgøres af tunge våben - nu forbereder USA angiveligt på at levere dem
Ifølge amerikanske medier forbereder USA sig nu på at sende de langtrækkende missilsystemer, som Ukraine desperat har efterspurgt til kampen om Donbas.
Det er det tunge skyts, der umiddelbart definerer den seneste fase af krigen i Ukraine, hvor artilleri, missiler og andre langtrækkende våben ser ud til at spille en stor rolle i udfaldet af slaget om Donbas.
Ukraine er for nuværende Rusland klart underlegne, hvad angår avancerede missil- og artillerisystemer, og hæren lider store tab, da den ikke kan svare igen på den langtrækkende russiske ild og dermed holde den russiske fremrykning i skak. Det har ukrainske ledere konsekvent har mindet Vesten om.
Vestlige artillerisystemer såsom den amerikanske haubitser M777 er allerede i tjeneste ved Ukraines østfront. Men ukrainerne siger, at de har brug for mere. Og nu tyder meget på, at ukrainernes ønske bliver imødekommet af USA.